Gå til indhold
Guides

Kompressoreffekt ud fra luftmængde og tryk

Sådan beregner du en luftkompressors effekt ud fra frit leveret luftmængde og tryk: isentropisk og isoterm effekt, afgangstemperatur, specifik effekt, motorstørrelse og årlige energiomkostninger, med et gennemregnet eksempel med 10 m³/min ved 7 bar.

By Site AdministratorUpdated 8 min read

De fleste kompressortilbud tager udgangspunkt i to tal: hvor meget luft du har brug for, og ved hvilket tryk. Ud fra de to tal kan du beregne den effekt, kompressoren vil optage, kontrollere om en tilbudt motorstørrelse er fornuftig, og anslå hvad luften vil koste dig hvert år. Denne vejledning gennemgår beregningen af kompressoreffekt trin for trin, fra den ideelle termodynamiske effekt til en realistisk motorstørrelse, med et fuldt gennemregnet eksempel for et trykluftanlæg på 10 m³/min ved 7 bar.

Diagram af en luftkompressor, der suger 10 m³/min fri luft ind ved 1,013 bar absolut og 20 °C og leverer den ved 7 bar g (trykforhold 7,91), drevet af en 75 kW motor, med den isentropiske effektformel og resultaterne: ideel effekt 47,6 kW, akseleffekt 59,5 kW, elektrisk optagen effekt 62,6 kW og afgangstemperatur ved ét trin ca. 256 °C

Trin 1: bring luftmængde og tryk på samme grundlag

Kompressorkapacitet angives som frit leveret luftmængde (FAD): den luftmængde, maskinen leverer, målt tilbage ved indsugningsbetingelserne (atmosfærisk tryk og temperatur). Den måles efter ISO 1217 og er det tal, der skal sammenlignes mellem leverandører. Den er ikke det samme som slagvolumenet på en stempelmaskine, og den er ikke "normal-" eller "standard-"m³, medmindre databladet siger det.

  • FAD angives normalt i m³/min, l/s eller cfm (1 m³/min = 16,67 l/s = 35,31 cfm).
  • Arbejdstrykket angives normalt som overtryk (bar g eller psig). Effektformlerne kræver absolut tryk: p (bar a) = p (bar g) + 1,013 ved havniveau.
  • Læg trykfaldet i tørrere, filtre og rørføring til det tryk, der kræves ved værktøjerne. Kræver værktøjerne 6 bar g, og taber systemet 0,7 bar, skal kompressoren levere ca. 6,7 til 7 bar g.

Trykforholdet er derefter:

r = p2 / p1 = (p_gauge + 1,013) / 1,013

For 7 bar g ved havniveau: r = 8,013 / 1,013 = 7,91.

Trin 2: den ideelle (isentropiske) kompressionseffekt

Når luft komprimeres hurtigt, uden tid til at afgive varme, er processen tæt på adiabatisk. Den ideelle effekt for denne reversible adiabatiske (isentropiske) kompression er:

P = [k / (k − 1)] × p1 × Q × [r^((k − 1)/k) − 1]

  • P = ideel effekt, W
  • k = forholdet mellem de specifikke varmekapaciteter, 1,4 for luft
  • p1 = absolut indsugningstryk, Pa (101325 Pa ved havniveau)
  • Q = frit leveret luftmængde, m³/s
  • r = trykforholdet fra trin 1

Med k = 1,4 er det første led 3.5, og eksponenten er 0,2857. For 1 m³/min (0,01667 m³/s) ved 7 bar g:

P = 3,5 × 101 325 × 0,01667 × (7,91^0,2857 − 1) = 3,5 × 101 325 × 0,01667 × 0,806 ≈ 4 760 W

En ideel ettrinsmaskine skal altså bruge ca. 4,76 kW for hver m³/min fri luft ved 7 bar g. Ingen virkelig kompressor når dertil; de næste trin lægger tabene til.

Isoterm effekt: den nedre grænse

Hvis luften kunne holdes ved indsugningstemperatur hele vejen, ville arbejdet være mindre:

P_iso = p1 × Q × ln(r)

Ved 7 bar g giver det 101 325 × 0,01667 × ln(7,91) ≈ 3,49 kW pr. m³/min. Ingen bygger en isoterm kompressor, men tallet viser, hvor meget af arbejdet der går til at opvarme luften.

Totrinskompression med mellemkøling

Deles kompressionen i to trin, og køles luften tilbage til indsugningstemperatur mellem dem, kommer arbejdet tættere på det isoterme. Med samme forhold pr. trin (hvert trin √r):

P_2stage = 2 × [k / (k − 1)] × p1 × Q × [r^((k − 1)/(2k)) − 1]

Ved 7 bar g er det ca. 4,06 kW pr. m³/min, omkring 15% mindre end ved ét trin. Det er grunden til, at store stempelkompressorer og oliefri skruekompressorer bygges med to trin og en mellemkøler.

Trin 3: afgangstemperatur

Samme eksponent giver den ideelle temperatur for luften, der forlader et trin:

T2 = T1 × r^((k − 1)/k) (temperaturer i kelvin)

Luft, der kommer ind ved 20 °C (293,15 K) og komprimeres i ét trin til 7 bar g, ville forlade kompressoren ved ca. 293,15 × 1,806 = 529 K, eller 256 °C. Olieindsprøjtede skruekompressorer undgår dette ved at indsprøjte olie, der optager varmen, så de leverer ved ca. 70 til 100 °C før efterkøleren. Med to trin og mellemkøling falder den ideelle afgangstemperatur for hvert trin til ca. 121 °C. Under alle omstændigheder ender næsten hele den tilførte effekt som varme i køleolien, køleluften eller kølevandet, hvilket er værd at vide, når du dimensionerer ventilationen i kompressorrummet eller planlægger varmegenvinding.

Trin 4: fra ideel effekt til aksel- og elektrisk effekt

Virkelige kompressorer taber energi til friktion, intern lækage i kompressorelementet, opvarmning af indsugningsluften og trykfald i ventiler, udskillere og kølere. Disse tab samles i en isentropisk virkningsgrad:

P_shaft = P_ideal / η_is

P_electrical = P_shaft / η_motor

Typiske isentropiske virkningsgrader (for elementet) for veldesignede industrielle skruekompressorer ligger i området 70 til 85% ved fuldlast, og IE3-motorer i området 37 til 90 kW har en virkningsgrad på ca. 94 til 95%. Det er projekteringsværdier; leverandørens datablad er det egentlige svar.

Specifik effekt: tallet på databladet

Producenterne angiver specifik effekt: den samlede optagne effekt for hele enheden (motor, ventilator og styring) divideret med FAD, i kW pr. m³/min eller kW pr. 100 cfm. CAGI-datablade for olieindsprøjtede skruekompressorer ved ca. 100 psig (6,9 bar g) viser typisk ca. 17 til 20 kW pr. 100 cfm ved fuldlast, hvilket svarer til ca. 6,0 til 7,1 kW pr. m³/min. Gang kW/100 cfm med 0,353 for at omregne til kW pr. m³/min.

Specifik effekt er det bedste enkelttal til at sammenligne maskiner, forudsat at de er angivet ved samme tryk og med samme omfang (enhedens samlede optagne effekt, ikke kun motorens akseleffekt).

Gennemregnet eksempel: kompressoreffekt for 10 m³/min ved 7 bar g

Et værksted har brug for 10 m³/min fri luft leveret ved 7 bar g. Anlægget ligger tæt på havniveau, og indsugningsluften er 20 °C. Kompressoren kører 4 000 timer om året ved fuldlast, og elektricitet koster 0,12 pr. kWh (brug din egen valuta og tarif).

1. Trykforhold

r = (7 + 1,013) / 1,013 = 7,91

2. Ideel effekt ved ét trin

Q = 10 / 60 = 0,1667 m³/s

P = 3,5 × 101 325 × 0,1667 × (7,91^0,2857 − 1) = 3,5 × 101 325 × 0,1667 × 0,806 = 47,6 kW

Til sammenligning er det isoterme minimum 34,9 kW, og det ideelle tal for to trin er 40,6 kW.

3. Akseleffekt

Med en isentropisk virkningsgrad på 80%: P_shaft = 47,6 / 0,80 = 59,5 kW

4. Elektrisk optagen effekt

Med en motor med 95% virkningsgrad: P_el = 59,5 / 0,95 = 62,6 kW, eller ca. 6,3 kW pr. m³/min.

5. Kontrol mod virkelige maskiner

Ved 6,0 til 7,1 kW pr. m³/min ville en virkelig enhed optage ca. 60 til 71 kW. Overslaget på 62,6 kW ligger inden for dette interval og er derfor rimeligt.

6. Motorstørrelse

En 55 kW motor kan ikke levere 59,5 kW på akslen kontinuerligt, så den næste IEC-standardstørrelse, 75 kW, er den klasse, der skal overvejes. I praksis vælger du ud fra leverandørens FAD-tabel: vælg den model, hvis FAD ved 7 bar g er mindst 10 m³/min, ikke alene ud fra motorens mærkeeffekt.

7. Årligt energiforbrug og omkostninger

Med en værdi for hele enheden på 6,5 kW pr. m³/min: 65 kW × 4 000 h = 260 000 kWh om året, hvilket koster 260 000 × 0,12 = 31 200 om året. Over en typisk levetid koster elektriciteten flere gange kompressorens indkøbspris, og derfor betyder specifik effekt mere end prisskiltet.

8. Kontrol i britiske enheder

10 m³/min = 353 cfm; 7 bar g = 101,5 psig; 65 kW = 87,2 hp. Det giver 18,4 kW pr. 100 cfm, eller ca. 4,1 cfm pr. hp, hvilket stemmer med den gængse tommelfingerregel på ca. 4 til 5 cfm pr. hp for skruekompressorer ved 100 psig.

Søjlediagram over kompressoreffekt for 10 m³/min ved 7 bar g: isoterm 34,9 kW, ideel totrins 40,6 kW, ideel ettrins 47,6 kW, akseleffekt 59,5 kW og elektrisk optagen effekt 62,6 kW, med intervallet 60 til 71 kW for virkelige skruekompressorenheder skraveret

Hvorfor hver bar tryk koster penge

Gentages den ideelle beregning ved 6 bar g i stedet for 7 bar g, fås 43,6 kW i stedet for 47,6 kW, en besparelse på ca. 8,4%. Kompressorproducenterne angiver en tommelfingerregel på ca. 7% energibesparelse pr. 1 bar trykreduktion, og formlen bekræfter det. I det gennemregnede eksempel er 8,4% af 260000 kWh ca. 21800 kWh, eller omkring 2600 om året, blot ved ikke at køre systemet 1 bar højere, end værktøjerne kræver. Et lavere tryk reducerer også den luft, der tabes gennem lækager.

Tabellen nedenfor viser den ideelle effekt pr. m³/min fri luft ved havniveau og 20 °C indsugningstemperatur. Divider med den forventede virkningsgrad for at få akseleffekten.

Tryk (bar g)
Forhold r
Isoterm (kW pr. m³/min)
Ideel totrins (kW pr. m³/min)
Ideel ettrins (kW pr. m³/min)
T2 ved ét trin (°C)
4
4,95
2,70
3,03
3,42
190
6
6,92
3,27
3,76
4,36
236
7
7,91
3,49
4,06
4,76
256
8
8,90
3,69
4,33
5,13
274
10
10,87
4,03
4,80
5,78
306
13
13,83
4,44
5,38
6,61
348

Typiske fejl i beregning af kompressoreffekt

  • Overtryk bruges i trykforholdet. 7 / 1 = 7 i stedet for 8,013 / 1,013 = 7,91 undervurderer effekten med flere procent.
  • FAD blandes sammen med forbrug ved tryk. Trykluftværktøjers forbrug angives normalt som fri luft. En luftmængde målt i den komprimerede ledning skal omregnes til fri luft, før den bruges.
  • Specifik effekt sammenlignes ved forskellige tryk. En maskine angivet ved 7 bar g ser altid bedre ud end en angivet ved 10 bar g. Sammenlign ved samme tryk.
  • Motoren dimensioneres efter den ideelle effekt. Den ideelle effekt er en nedre grænse. Divider altid med en realistisk virkningsgrad, eller brug databladet.
  • Højde over havet og varm indsugningsluft ignoreres. I højden er p1 lavere, så forholdet for samme overtryk er højere, og en kompressor leverer en mindre luftmasse. Varm indsugningsluft reducerer også den leverede masse ved samme FAD.
  • Lækager og fremtidigt forbrug glemmes. Lækage udgør ofte en stor del af forbruget i ældre anlæg. Mål den, før du køber en større kompressor, og dimensionér trykluftbeholderen til at udjævne spidser; se vores vejledning i dimensionering af en trykluftbeholder.

Hurtig oversigt

  • Trykforhold: r = (p_gauge + 1,013) / 1,013
  • Ideel effekt ved ét trin: P = 3,5 × p1 × Q × (r^0,2857 − 1)
  • Ideel effekt ved to trin: P = 7 × p1 × Q × (r^0,1429 − 1)
  • Isoterm effekt: P = p1 × Q × ln(r)
  • Afgangstemperatur: T2 = T1 × r^0,2857 (kelvin)
  • Akseleffekt = ideel effekt / isentropisk virkningsgrad; elektrisk effekt = akseleffekt / motorvirkningsgrad
  • kW pr. 100 cfm × 0,353 = kW pr. m³/min
  • Ca. 7 til 8% mindre energi pr. 1 bar lavere tryk

Til kontrol af motor- og gearkassesiden af et træk kan du bruge beregneren til motor og træk. Ved omregning af cfm, l/s, psi og hp forebygger enhedsomregneren fejl, og beregneren til rørstrømning hjælper med at kontrollere trykfaldet i fordelingsledningen. Metoden ligner den i vores vejledning om ventilatoreffekt og motorstørrelse, men ved trykforhold, hvor luftens kompressibilitet ikke længere kan ignoreres. Baggrund om termodynamikken finder du i Isentropic process (Wikipedia).

#air compressor#specific power#compressed air#free air delivery#motor sizing#energy cost#compressor power

Læs videre