Gå til indhold
Guides

Hydraulikmotorens drejningsmoment, omdrejningstal og effekt ud fra slagvolumen

Sådan beregner du hydraulikmotorens drejningsmoment, omdrejningstal og effekt ud fra slagvolumen, trykfald og flow, dimensionerer pumpe og elmotor og kontrollerer et regneeksempel på 1 200 N·m ved 150 rpm.

By Site AdministratorUpdated 9 min read

En hydraulikmotor omsætter olieflow og tryk til rotation igen. Den driver spil, transportbånd og snegletransportører, blandetromler, hjul- og bæltetræk samt svingværker på kraner og gravemaskiner. Dimensioneringen handler om tre spørgsmål: hvor stort drejningsmoment lasten kræver, hvor hurtigt den skal dreje, og hvor meget flow og tryk hydraulikaggregatet kan levere. Denne vejledning gennemgår formlerne, der forbinder slagvolumen, trykfald, flow, drejningsmoment, omdrejningstal og effekt, forklarer de virkningsgrader, der ligger mellem teorien og akslen, og regner et komplet eksempel igennem: valg af motor, pumpe og elmotor til et træk, der kræver 1 200 N·m ved 150 rpm.

Hydraulisk drivkredsløb: elmotor på 30 kW, pumpe på 56 cm³ og hydraulikmotor på 470 cm³/rev, der driver en last på 1 200 N·m ved 150 rpm, med formler for drejningsmoment, omdrejningstal og effekt

Slagvolumen: tallet, der definerer en hydraulikmotor

Enhver hydraulikmotor beskrives først og fremmest ved sit slagvolumen, Vg: den oliemængde, der skal til for at dreje akslen én omdrejning, angivet i cm³/rev (eller in³/rev). Slagvolumenet forbinder den hydrauliske side med den mekaniske på to måder:

  • Tryk × slagvolumen giver drejningsmoment. En større motor giver mere drejningsmoment ved samme tryk.
  • Flow ÷ slagvolumen giver omdrejningstal. En større motor drejer langsommere ved samme flow.

En motor med stort slagvolumen er altså en maskine til højt drejningsmoment og lavt omdrejningstal, mens en lille motor giver lavt drejningsmoment og højt omdrejningstal. Effekten, som er drejningsmoment gange omdrejningstal, bestemmes af flow og tryk, ikke af motorens størrelse. Det er samme afvejning som for en cylinder, hvor stempelarealet omsætter tryk til kraft og flow til hastighed; vores vejledning om hydraulikcylinderens kraft, hastighed og effekt dækker det lineære tilfælde.

Beregning af hydraulikmotorens drejningsmoment

Under én omdrejning udfører olien et arbejde svarende til trykfald gange volumen, Δp × Vg, og akslen udfører et arbejde svarende til drejningsmoment gange 2π. Sættes de to lig hinanden, fås det teoretiske drejningsmoment:

Tth = Vg × Δp / (2π)

Med Vg i cm³/rev og Δp i bar (1 bar = 10⁵ Pa, 1 cm³ = 10⁻⁶ m³) forenkles enhederne til en praktisk arbejdsformel:

T (N·m) = Vg (cm³/rev) × Δp (bar) × ηhm / (20π) = 0,0159 × Vg × Δp × ηhm

  • T = afgivet drejningsmoment på akslen, N·m
  • Vg = motorens slagvolumen, cm³/rev
  • Δp = trykfald over motoren, bar
  • ηhm = hydraulisk-mekanisk virkningsgrad (friktion og indre tryktab), typisk omkring 0,90 for en god motor tæt på mærkedata

Eksempel: en motor på 100 cm³/rev med et trykfald på 150 bar giver teoretisk 0,0159 × 100 × 150 = 238,7 N·m. Med ηhm = 0,90 leverer akslen omkring 215 N·m.

Vendt om kan formlen bruges til at dimensionere motoren til et kendt lastmoment:

Vg = 20π × T / (Δp × ηhm)

Hydraulikmotorens omdrejningstal ud fra flowet

Hvis ingen olie lækkede, ville akslen dreje én omdrejning for hver Vg tilført olie. Virkelige motorer lækker lidt olie forbi tandhjul, lameller eller stempler til motorhuset eller returen, så ikke hele flowet får akslen til at dreje. Den volumetriske virkningsgrad ηv tager højde for dette:

n (rpm) = 1 000 × Q (L/min) × ηv / Vg (cm³/rev)

og det flow, der kræves til et givet omdrejningstal, er:

Q (L/min) = Vg × n / (1 000 × ηv)

Eksempel: den samme motor på 100 cm³/rev, forsynet med 40 L/min ved ηv = 0,93, drejer med 1 000 × 40 × 0,93 / 100 = 372 rpm. Lækagen stiger med trykket og med tyndere (varmere) olie, så motoren går lidt langsommere, når lasten stiger. Hvis omdrejningstallet skal holdes konstant under belastning, kræver kredsløbet en trykkompenseret flowregulering eller et træk med lukket kredsløb.

Effekt og virkningsgrad

Den hydrauliske effekt, der går ind i motoren, og den mekaniske effekt, der kommer ud, er:

Pin (kW) = Q (L/min) × Δp (bar) / 600

Pout (kW) = T (N·m) × n (rpm) / 9 549

Forholdet mellem dem er totalvirkningsgraden, som er produktet af de to delvirkningsgrader:

ηt = Pout / Pin = ηv × ηhm

Producentdata for stempelmotorer angiver typisk ηhm på omkring 0,90 til 0,95 og totalvirkningsgrader på omkring 0,80 til 0,90 tæt på mærkedata. Tandhjuls- og orbitalmotorer (gerotormotorer) ligger som regel noget lavere, og alle typer mister virkningsgrad ved lavt tryk og ved meget lave omdrejningstal. Brug så vidt muligt kurverne fra kataloget for den motor, du overvejer; værdierne i denne vejledning er planlægningstal.

Brug trykfaldet, ikke manometertrykket

Momentformlen bruger Δp, forskellen mellem indløbstrykket p₁ og udløbstrykket p₂. En motor, hvis udløb ser 10 bar modtryk i returledningen fra et filter, en køler eller en ventil, mister de 10 bar i drejningsmoment. I et træk med lukket kredsløb (hydrostatisk træk) holdes lavtrykssiden på fødetrykket, typisk i størrelsesordenen 20 bar, og det skal også trækkes fra. Når du dimensionerer en motor, fastlægger du først det maksimale arbejdstryk ved pumpen, trækker tabene i slanger og ventiler på vejen til motoren fra og trækker derefter modtrykket på udløbet fra. Det, der er tilbage, er det Δp, der er til rådighed for drejningsmoment.

Regneeksempel: et træk på 1 200 N·m ved 150 rpm

En drivstation til et transportbånd kræver 1 200 N·m ved 150 rpm på drivakslen. En langsomtgående motor med højt drejningsmoment skal kobles direkte på akslen. Hydraulikaggregatet har et maksimalt arbejdstryk på 210 bar, modtrykket i returledningen er 10 bar, og omkring 10 bar går tabt i ventilen og slangerne. Planlægningsværdier for virkningsgrad: ηhm = 0,90 og ηv = 0,93 for motoren samt en totalvirkningsgrad på 0,85 for pumpen.

Trin 1: tilgængeligt trykfald og nødvendigt slagvolumen

Δp = 210 − 10 (tab) − 10 (modtryk) = 190 bar.

Vg = 20π × 1 200 / (190 × 0,90) = 75 398 / 171 = 440,9 cm³/rev

Vælg den nærmeste større katalogstørrelse, her 470 cm³/rev.

Trin 2: arbejdstryk med den valgte motor

Δp = 20π × 1 200 / (470 × 0,90) = 178,2 bar, så motorens indløbstryk bliver omkring 178,2 + 10 = 188 bar, og pumpen skal levere omkring 198 bar. Ved det fulde trykfald på 190 bar kan motoren give 470 × 190 × 0,90 / (20π) = 1 279 N·m, en margin på omkring 7 % til opstart og overbelastning.

Trin 3: flow til 150 rpm

Q = 470 × 150 / (1 000 × 0,93) = 75,8 L/min

Trin 4: effekt ved motoren

  • Akseleffekt: Pout = 1 200 × 150 / 9 549 = 18,85 kW
  • Tilført hydraulisk effekt: Pin = 75,8 × 178,2 / 600 = 22,5 kW
  • Kontrol: 18,85 / (0,93 × 0,90) = 22,5 kW, hvilket giver en totalvirkningsgrad for motoren på 0,84

Trin 5: pumpe og elmotor

Med en elmotor på 1 450 rpm og en volumetrisk virkningsgrad for pumpen på 0,95 bliver pumpens slagvolumen 75,8 × 1 000 / (1 450 × 0,95) = 55,0 cm³/rev. En pumpe på 56 cm³/rev giver omkring 77,1 L/min, hvilket driver hydraulikmotoren med omkring 153 rpm.

Elmotorens effekt: P = Q × p / (600 × ηpump) = 75,8 × 198 / (600 × 0,85) = 29,5 kW, så en motor på 30 kW er det naturlige valg. I dette trin hjælper vores vejledning om valg af motor og gearkasse ud fra effekt og omdrejningstal og beregneren til motorer og træk med standardmotorstørrelser og driftsfaktorer.

Søjlediagram over effekten gennem trækket: 29,5 kW ind i pumpen, 25,0 kW hydraulisk, 22,5 kW ind i motoren og 18,9 kW på akslen

Størrelse
Resultat
Nødvendigt slagvolumen
440,9 cm³/rev → 470 cm³/rev valgt
Trykfald ved 1 200 N·m
178,2 bar (indløb ≈ 188 bar)
Maksimalt drejningsmoment ved 190 bar trykfald
1 279 N·m
Flow til 150 rpm
75,8 L/min
Motorens akseleffekt / tilført hydraulisk effekt
18,85 kW / 22,5 kW
Pumpens slagvolumen ved 1 450 rpm
55,0 cm³/rev → 56 cm³/rev
Elmotor
29,5 kW → 30 kW

Kæden fra elmotor til aksel taber omkring 36 % af effekten: 29,5 kW ind i pumpen bliver til 18,9 kW på transportbåndets aksel. Tabet bliver til varme i olien, og derfor kræver hydraulikaggregater til kontinuerlig drift som regel en oliekøler; dens kapacitet anslås ofte til omkring en fjerdedel til en tredjedel af den installerede effekt.

Direkte træk eller hurtigløbende motor med gearkasse?

Det samme træk kunne bruge en lille, hurtigløbende motor og en reduktionsgearkasse. Med en gearkasse på 5:1 med 96 % virkningsgrad skal motoren levere 1 200 / (5 × 0,96) = 250 N·m ved 750 rpm. Hvis vi antager en stempelmotor med ηhm = 0,92 ved samme trykfald på 190 bar:

Vg = 20π × 250 / (190 × 0,92) = 89,9 cm³/rev → en motor på 90 cm³/rev, der kræver 90 × 750 / (1 000 × 0,95) = 71,1 L/min.

Flowet er næsten det samme som ved det direkte træk, fordi effekten er den samme. Valget handler om pris, plads, virkningsgrad ved lave omdrejningstal og hvor jævnt trækket skal gå ved krybekørsel. Langsomtgående motorer med højt drejningsmoment gør gearkassen overflødig og giver et kompakt, tæt træk; en hurtigløbende stempelmotor med gearkasse har som regel højere virkningsgrad og klarer lang kontinuerlig drift bedre. Gearkasseberegningerne finder du i beregneren til gearudveksling.

Kontrol af resultatet i tommeenheder

I amerikanske enheder bliver formlerne:

  • Drejningsmoment: T (lbf·in) = D (in³/rev) × Δp (psi) × ηhm / (2π)
  • Omdrejningstal: n (rpm) = 231 × GPM × ηv / D
  • Hydraulisk effekt: HP = GPM × psi / 1 714

I eksemplet er 470 cm³/rev = 28,68 in³/rev og 178,2 bar = 2 585 psi. Drejningsmoment = 28,68 × 2 585 × 0,90 / (2π) = 10 620 lbf·in = 885 lbf·ft, hvilket svarer til 1 200 N·m. Flowet er 75,8 / 3,785 = 20,0 GPM, og 20,0 × 2 585 / 1 714 = 30,2 hp = 22,5 kW, hvilket stemmer med det metriske resultat. Enhedsomregneren håndterer bar, psi, cm³ og in³, hvis du blander kataloger.

Praktiske kontroller, før du bestiller

  • Startmoment. Friktionen er højere i stilstand, så en motor giver mindre drejningsmoment, når den skal rive sig løs, end når den kører. Katalogerne angiver startmoment eller startvirkningsgrad separat; sammenlign det med lastens løsrivningsmoment, som for et lastet transportbånd eller et spil kan ligge et godt stykke over driftsmomentet.
  • Omdrejningsområde. Hver motor har et mindste omdrejningstal for jævn gang samt et største omdrejningstal og flow. Meget lave omdrejningstal kan få visse motortyper til at gå ujævnt.
  • Spidstryk og kontinuerligt tryk. Katalogerne angiver en kontinuerlig værdi og en intermitterende værdi eller spidsværdi. Dimensionér efter den kontinuerlige værdi, og indstil overtryksventilen, så spidsværdien aldrig overskrides.
  • Modtryk og husdræn. Mange motorer begrænser det tilladte tryk i motorhuset. En motor med ekstern drænledning skal have den ført direkte til tanken.
  • Fastholdelse af lasten. En hydraulikmotor lækker og kan derfor ikke alene holde en hængende last. Spil og hejseværker kræver en mekanisk bremse og en lastholde- eller overcenterventil.
  • Radiale og aksiale akselbelastninger. Et kædehjul, en remskive eller et drev monteret på motorakslen giver en sidebelastning på lejerne; sammenlign den med motorens kurve for tilladt akselbelastning.

Hurtigt overblik

Søgt størrelse
Formel (metrisk)
Drejningsmoment
T = Vg × Δp × ηhm / (20π) N·m
Slagvolumen til et givet drejningsmoment
Vg = 20π × T / (Δp × ηhm) cm³/rev
Omdrejningstal
n = 1 000 × Q × ηv / Vg rpm
Flow til et givet omdrejningstal
Q = Vg × n / (1 000 × ηv) L/min
Hydraulisk effekt
P = Q × Δp / 600 kW
Akseleffekt
P = T × n / 9 549 kW
Totalvirkningsgrad
ηt = ηv × ηhm

Til cylindersiden af det samme kredsløb beregner hydraulikcylinder-beregneren kraft, hastighed og flow ud fra boring, stempelstang og tryk. Betragt de virkningsgrader, der er brugt her, som udgangsværdier, og kontrollér den endelige motor mod producentens ydelsesdata for drejningsmoment, omdrejningstal, tryk og akselbelastninger.

#Hydraulikmotor#hydraulisk effekt#slagvolumen#volumetrisk virkningsgrad#Hydraulikpumpe#drejningsmoment hydraulikmotor

Læs videre