Gå til indhold
Guides

Beregn stålvægt: plade, rundstål, rør og firkantrør

Sådan beregner du vægten af stålplade, rundstål, rør og firkantrør ud fra dimension og længde, med d²/162-reglen, densitetsfaktorer for rustfrit stål og aluminium og en gennemregnet materialeliste på 970 kg.

By Site AdministratorUpdated 7 min read

Stål købes, transporteres, løftes og prissættes ofte pr. kilo, men tegningen angiver kun dimensioner og længder. En stålvægtberegning bygger bro over det hul: den omsætter pladetykkelser, stangdiametre, rørdimensioner og firkantrør til kilo pr. meter og derefter til vægten af hvert emne og hele ordren. Denne guide giver formlerne for de almindelige former, forklarer hvor kendte tommelfingerregler som d²/162 kommer fra, viser hvordan du korrigerer for rustfrit stål og andre metaller, og regner en komplet materialeliste igennem for en lille maskinramme.

Tværsnit af stålplade, rundstål, rør og kvadratisk firkantrør med vægtformler: 7,85 × t kg/m², d²/162 kg/m, 0,02466 (D − t) t kg/m og 2t(B + H − 2t) mm²

Én formel bag alle stålvægttabeller

Alle vægttabeller for plade, stang, rør eller profil bygger på samme sammenhæng: vægt er volumen gange densitet.

W = A × L × ρ

  • W = vægt (masse), kg
  • A = tværsnitsareal, m² (1 mm² = 10⁻⁶ m²)
  • L = længde, m
  • ρ = densitet, 7.850 kg/m³ for kulstofstål (konstruktionsstål)

Da dimensioner normalt angives i millimeter, er det nemmere at regne pr. meter. Én kvadratmillimeter ståltværsnit på én meters længde har volumenet 10⁻⁶ m³ og vejer 7.850 × 10⁻⁶ = 0,00785 kg. Det giver artiklens mest nyttige tal:

W (kg/m) = A (mm²) × 0,00785

Find tværsnitsarealet i mm², gang med 0,00785, og du har kilo pr. meter. Gang med længden for vægten af ét emne og med antallet af emner for totalen. Alle formformlerne nedenfor er denne regel med arealet regnet ud på forhånd.

Vægt af stålplade

For plader er vægten pr. kvadratmeter det praktiske tal. En plade på 1 m × 1 m med tykkelsen t (mm) har volumenet t × 10⁻³ m³, altså:

Pladevægt (kg/m²) = 7,85 × t

En 10 mm plade vejer 78,5 kg/m², en 6 mm plade 47,1 kg/m² og en 3 mm tyndplade 23,55 kg/m². For en hel plade ganger du med arealet:

Pladevægt (kg) = længde (m) × bredde (m) × t (mm) × 7,85

En plade på 2.000 × 1.000 × 10 mm giver 2 m² × 78,5 = 157 kg. Fladstål er blot en smal plade, så vægten pr. meter er bredde × tykkelse × 0,00785: fladstål 50 × 10 mm vejer 500 × 0,00785 = 3,925 kg/m.

I tommesystemet vejer stålplade ca. 40,8 lb pr. kvadratfod pr. tomme tykkelse, så en plade på 1/4 tomme ligger på omkring 10,2 lb/ft².

Rundstål, firkantstål og sekskantstål

Rundstål og d²/162-reglen

Et rundstål med diameteren d (mm) har arealet π d² / 4. Ganget med 0,00785:

Rundstål (kg/m) = π / 4 × d² × 0,00785 = 0,006165 × d² ≈ d² / 162

Det er herfra den kendte byggepladsregel d²/162 for armeringsjern stammer: 1 / 0,006165 = 162,2. Et 12 mm jern vejer 144 / 162 = 0,889 kg/m, og et 50 mm rundstål 2.500 × 0,006165 = 15,41 kg/m. Afrundingen til 162 ændrer resultatet med ca. 0,1 %, langt mindre end stangens valsetolerance.

I tommesystemet vejer rundstål 2,67 × d² lb/ft, med d i tommer.

Firkantstål og sekskantstål

  • Firkantstål med siden a: kg/m = a² × 0,00785 (25 mm firkant vejer 4,91 kg/m)
  • Sekskantstål med nøglevidden s: areal = 0,866 × s², altså kg/m = 0,0068 × s² (30 mm sekskant vejer 6,12 kg/m)

Vægt af stålrør pr. meter

Et rør er en ring mellem udvendig diameter D og indvendig diameter D − 2t. Arealet forenkles pænt til π × (D − t) × t, altså:

Rør (kg/m) = 0,02466 × (D − t) × t

med D og t i mm. Konstanten er π × 0,00785. Brug altid den faktiske udvendige diameter, ikke den nominelle størrelse: et 4-tommers rør (DN 100) har en udvendig diameter på 114,3 mm uanset schedule; det er kun godstykkelsen, der ændres. For 4 tommer Schedule 40 er godset 6,02 mm:

W = 0,02466 × (114,3 − 6,02) × 6,02 = 16,08 kg/m

Rørtabeller efter ASME B36.10 angiver 16,07 kg/m for 4 tommer Schedule 40 med lige ender, så formlen stemmer med tabellen på nær afrunding. Tommeversionen er 10,69 × (D − t) × t lb/ft med D og t i tommer. Husk at rørstandarder tillader tyndere gods end nominelt (for sømløse rør typisk op til 12,5 % under), så et leveret rør kan veje lidt mindre end tabellen.

Kvadratiske og rektangulære firkantrør

For et firkantrør B × H med godstykkelsen t er det simple areal med skarpe hjørner:

A ≈ 2t (B + H − 2t)

For et kvadratisk firkantrør (på engelsk SHS, square hollow section) på 100 × 100 × 5 mm giver det 2 × 5 × 190 = 1.900 mm², eller 14,9 kg/m. Virkelige profiler har afrundede hjørner, der fjerner lidt stål. Koldformede profiler (EN 10219) har større hjørneradier end varmformede (EN 10210), så deres tabelvægte er lavere: 14,4 kg/m koldformet og 14,7 kg/m varmformet for 100 × 100 × 5. Vil du tage hjørnerne med, trækker du (4 − π) × (ro² − ri²) fra arealet, hvor ro og ri er den ydre og indre hjørneradius.

Formlen med skarpe hjørner giver altså ca. 1–4 % for høj vægt. Det er på den sikre side for kran- og transportlaster, men brug profiltabellen eller leverandørens katalog til indkøb og prissætning.

Bjælker, U-profiler og vinkelstål

Valsede profiler som I-bjælker, H-bjælker, U-profiler og vinkelstål har skrå flanger og rodradier, så beregn dem ikke ud fra yderkonturen. Vægten pr. meter står i profiltabellerne i den relevante standard, og i mange betegnelser indgår den i selve navnet: en amerikansk W8×31-bjælke vejer 31 lb/ft. Tag kg/m-værdien fra tabellen og gang med længden, præcis som for alle andre former.

Rustfrit stål, aluminium og andre metaller

De samme formler gælder for alle metaller; kun densiteten ændres. Det nemmeste er at beregne vægten som kulstofstål og gange med en faktor:

Materiale
Densitet, kg/m³
Faktor i forhold til kulstofstål
Kulstofstål / konstruktionsstål
7.850
1,00
Rustfrit stål 304
7.930
1,01
Rustfrit stål 316
8.000
1,02
Støbejern (typisk)
7.200
0,92
Messing (typisk)
8.500
1,08
Kobber
8.960
1,14
Aluminium
2.700
0,34

En 3 mm plade i rustfrit 304 vejer altså 3 × 7,93 = 23,79 kg/m² i stedet for 23,55 kg/m² for kulstofstål. Forskellen er kun 1–2 %, men på en stor ordre er det rigtige penge. Aluminium vejer omkring en tredjedel af stål ved samme dimension.

Regneeksempel: materialeliste til en maskinramme

En smedevirksomhed regner på en skidmonteret maskinramme og skal bruge den samlede stålvægt til indkøb og til planlægning af løftet. Materialelisten er:

  • Bundplader: 2 plader, 2.000 × 1.000 × 10 mm, kulstofstål
  • Ramme: 24 m kvadratisk firkantrør 100 × 100 × 5 mm (koldformet)
  • Samlerør: 6 m rør 4 tommer Schedule 40 (114,3 × 6,02 mm)
  • Aksler og bolte: 6 m rundstål 50 mm
  • Afstivninger: 12 m fladstål 50 × 10 mm
  • Drypbakke: 1 plade, 2.500 × 1.250 × 3 mm, rustfrit stål 304

Vægte trin for trin

  • Plader: 7,85 × 10 = 78,5 kg/m² → 2 m² × 78,5 = 157,0 kg pr. stk. → 314,0 kg
  • Firkantrør: tabelvægt 14,4 kg/m (formel med skarpe hjørner 14,9) → 24 × 14,4 = 345,6 kg
  • Rør: 0,02466 × 108,28 × 6,02 = 16,08 kg/m (tabel: 16,07) → 6 × 16,07 = 96,4 kg
  • Rundstål: 0,006165 × 50² = 15,41 kg/m → 6 × 15,41 = 92,5 kg
  • Fladstål: 500 × 0,00785 = 3,925 kg/m → 12 × 3,925 = 47,1 kg
  • Rustfri plade: 3 × 7,93 = 23,79 kg/m² → 3,125 m² × 23,79 = 74,3 kg
Emne
kg/m eller kg/m²
Mængde
Vægt, kg
Plade 10 mm
78,5 kg/m²
4,0 m²
314,0
SHS 100 × 100 × 5
14,4 kg/m
24 m
345,6
Rør 4 tommer Sch 40
16,07 kg/m
6 m
96,4
Rundstål 50 mm
15,41 kg/m
6 m
92,5
Fladstål 50 × 10
3,925 kg/m
12 m
47,1
SS304-plade 3 mm
23,79 kg/m²
3,125 m²
74,3
I alt


969,9

Søjlediagram over maskinrammens materialeliste: plader 314,0 kg, kvadratisk firkantrør 345,6 kg, rør 96,4 kg, rundstål 92,5 kg, fladstål 47,1 kg og rustfri plade 74,3 kg, i alt ca. 970 kg

Rammen kræver ca. 970 kg stål (2.138 lb), heraf 74 kg rustfrit. Var firkantrøret blevet beregnet med formlen for skarpe hjørner, var totalen blevet 12 kg højere. Det er harmløst for en løfteplan, men ville overvurdere indkøbet. Til selve løftet skal du lægge vægten af svejsninger, bolte, maling og alt udstyr monteret på skidet til, før du vælger stropper og kran.

Hvorfor virkeligt stål vejer lidt mere eller mindre

  • Valsetolerancer. Plader, stænger og profiler valses inden for tolerancebånd på tykkelse og mål, så et leveret emne kan være nogle procent tungere eller lettere. Nogle værker og markeder sælger efter faktisk vejet vægt, andre efter teoretisk vægt; tjek hvad din pris bygger på.
  • Overfladebehandling. Varmforzinkning og tykke malingssystemer øger vægten, mærkbart på tynde profiler.
  • Stålkvalitet og legering. Densiteten af legerede og rustfrie stål afviger lidt fra standardværdien; brug værdien fra materialedatabladet, når det betyder noget.
  • Skærespild. Vægten på tegningen er færdigvægten. Plader købes som hele plader og stænger i lagerlængder, så den indkøbte vægt omfatter også afskær. Ved at neste emnerne på standardplader, som beskrevet i vores guide om hvor mange plader i kulstofstål eller rustfrit en tank reelt kræver, får du den reelle indkøbsmængde.

Formler i kort form

  • Generelt: kg/m = areal (mm²) × 0,00785
  • Plade: kg/m² = 7,85 × t (mm); tommesystem 40,8 lb/ft² pr. tomme
  • Rundstål: kg/m = d² / 162 (præcist 0,006165 × d²); tommesystem 2,67 d² lb/ft
  • Firkantstål: kg/m = a² × 0,00785
  • Sekskantstål: kg/m = 0,0068 × s² (nøglevidde)
  • Rør: kg/m = 0,02466 × (D − t) × t; tommesystem 10,69 (D − t) t lb/ft
  • Firkantrør: areal ≈ 2t (B + H − 2t), minus hjørneradier
  • Andre metaller: gang kulstofstålvægten med ρ / 7.850

Vil du springe regnestykkerne over, så brug stålvægtberegneren: vælg plade, rund-, firkant- eller sekskantstål, rør eller firkantrør og materiale, så får du vægten pr. meter, pr. emne og i alt. Til tankkapper og pladeantal beregner pladeberegneren til kulstofstål og rustfrit, hvilke plader du skal købe, og hvad de vejer, og enhedsomregneren klarer kilo, pund, millimeter og tommer. Når du sender en stålliste ud til tilbud, så angiv dimensioner, stålkvaliteter, længder og antal tydeligt, som forklaret i sådan forbereder du en tilbudsforespørgsel på maskiner.

#stålvægt#vægt rundstål#rørvægt#rustfrit stål#pladevægt#beregn stålvægt#firkantrør

Læs videre