Gå til indhold
Guides

Dimensionering af en trykluftbeholder

Sådan dimensionerer du en trykluftbeholder ud fra kompressorens ydelse, trykbånd og spidsforbrug, med grundformlen, en formel for kompressorens cyklusser og to gennemregnede eksempler.

By Site AdministratorUpdated 4 min read

En kompressor, der går i last og aflast med få sekunders mellemrum, slider på indsugningsventil, kontaktorer og motor, spilder energi og giver anlægget et tryk, der aldrig falder til ro. Den sædvanlige løsning er en trykluftbeholder: en trykbeholder mellem kompressoren og anlægget, der lagrer luft, stabiliserer trykket og lader kompressoren køre i længere, roligere cyklusser. Denne vejledning viser, hvordan beholdervolumenet beregnes ud fra kompressorens ydelse og trykbåndet, med to gennemregnede eksempler.

Diagram af en kompressor, der fører luft til en trykluftbeholder med sikkerhedsventil og afløb, som forsyner anlæggets forbrug mellem 6,5 og 7,5 bar(g)

En beholder sidder mellem kompressoren og anlægget og arbejder mellem last- og aflasttrykket.

Hvad en trykluftbeholder gør

  • Lagrer luft til spidser. Når forbruget kortvarigt overstiger, hvad kompressoren leverer, dækker beholderen forskellen, mens dens tryk falder.
  • Reducerer antallet af cyklusser. Et større volumen tager længere tid at pumpe op og tømme, så en last/aflast- eller start/stop-kompressor skifter sjældnere.
  • Stabiliserer trykket. Den udjævner pulserne fra en stempelkompressor og de udsving, der skyldes maskiner, der trækker luft i stød.
  • Udskiller vand. Luften køles i beholderen, fugten kondenserer og drænes fra bunden.

En våd beholder sidder lige efter kompressoren, før tørreren, og opsamler kondensat. En tør beholder sidder efter tørreren, ofte tæt på en stor intermitterende forbruger. Mange anlæg har begge, og begge tæller med i lagervolumenet.

Grundformlen for beholderen

En beholder kan kun afgive luft, mens dens tryk falder. Holder luften sig ved omtrent samme temperatur, giver Boyles lov det volumen, der skal til for at levere en mængde fri luft:

V = Q × t × pa ÷ (p1 − p2)

  • V er beholdervolumenet i m³.
  • Q er det frie luftflow, der skal komme fra lageret, i m³/min. For en spids er det forbruget minus det, kompressoren leverer.
  • t er, hvor længe dette flow varer, i minutter.
  • pa er det atmosfæriske tryk, absolut: 1,013 bar ved havniveau.
  • p1 − p2 er det trykfald, du kan acceptere, i bar. Da det er en difference, virker både overtryk og absolutte aflæsninger, så længe pa er i samme enhed.

Vendt om rummer en beholder V × (p1 − p2) ÷ pa brugbar fri luft. En beholder på 2 m³, der falder fra 7,5 til 6,5 bar(g), giver 2 × 1,0 ÷ 1,013 = 1,97 m³, mindre end et halvt minuts ydelse fra en kompressor på 4,2 m³/min. Lagring er nyttig, men den er aldrig en erstatning for tilstrækkelig kompressorkapacitet.

Dimensionering efter kompressorens cyklusser

En last/aflast-kompressor går i last, når trykket falder til pL, og i aflast, når det når pU. Cyklusserne kommer hurtigst, når anlægget bruger præcis halvdelen af kompressorens ydelse, fordi fyldning og tømning så tager lige lang tid. Dimensionering efter dette værste tilfælde giver:

V = C × T × pa ÷ (4 × (pU − pL))

Her er C kompressorens frit leverede luftmængde (FAD) i m³/min, og T er den korteste cyklustid, producenten accepterer, i minutter. Producenterne angiver normalt dette som et maksimalt antal lastcyklusser eller motorstarter pr. time; start/stop-maskiner tillades langt færre end last/aflast-maskiner. Kompressorer med variabelt omdrejningstal følger forbruget og kan normalt arbejde med en mindre beholder, men kontrollér producentens minimale systemvolumen.

Gennemregnet eksempel 1: en skruekompressor

En kompressor leverer 4,2 m³/min FAD, går i last ved 6,5 bar(g) og i aflast ved 7,5 bar(g). Producenten tillader 30 lastcyklusser i timen, så T = 2 minutter.

  • V = 4,2 × 2 × 1,013 ÷ (4 × 1,0) = 8,51 ÷ 4 = 2,13 m³.
  • Vælg den næste standardstørrelse op, for eksempel en beholder på 2 500 liter.
  • Ved halv last (2,1 m³/min) tager en beholder på 2,13 m³ 1 minut at fylde og 1 minut at tømme: én cyklus hvert 2. minut, præcis på grænsen.

Volumenet i beholderens rørføring og en eventuel tør beholder tæller også med, så et større system kræver lidt mindre. At udvide båndet til 2 bar ville halvere volumenet, men hver ekstra bar aflasttryk koster kompressoreffekt, så et bredere bånd er sjældent den billigste løsning.

Savtakdiagram over beholdertrykket, der stiger til 7,5 bar(g), mens kompressoren er i last, og falder til 6,5 bar(g), mens den er i aflast, én cyklus hvert 2. minut

Trykket i beholderen stiger, mens kompressoren er i last, og falder, mens den er i aflast.

Dimensionering efter et spidsforbrug

Gennemregnet eksempel 2: et kort, kraftigt forbrug

Samme anlæg har et sandblæsningskabinet, der trækker 6,0 m³/min i 3 minutter, mens kompressoren kun kan give 4,2 m³/min. Udstyret nedstrøms kræver mindst 6,0 bar(g), så beholderen må falde fra 7,5 til 6,0 bar(g).

  • Underskud = (6,0 − 4,2) × 3 = 5,4 m³ fri luft.
  • V = 5,4 × 1,013 ÷ 1,5 = 3,65 m³.

Kontrollér derefter genopfyldningen. Efter spidsen skal kompressorens overskudskapacitet fylde de 5,4 m³ tilbage, før næste forbrug begynder. Sidder den store forbruger langt fra kompressorrummet, så placér denne beholder tæt på den, så rørledningen ikke også skal tage trykfaldet.

Tommelfingerregler og deres begrænsninger

En ældre regel dimensionerede beholdere til 1 til 3 US gallon pr. cfm kompressorkapacitet, omtrent 8 til 24 liter pr. l/s. Det amerikanske energiministeriums undervisningsmateriale om trykluftsystemer bemærker, at reglen stammer fra stempelkompressorer og ikke længere betragtes som god praksis. Brug den kun som plausibilitetskontrol, og dimensionér i stedet ud fra cyklusgrænsen og de reelle spidser.

Praktiske punkter

  • En trykluftbeholder er en trykbeholder. Dens dimensioneringstryk skal ligge over aflasttrykket, og den kræver en certificeret sikkerhedsventil, et manometer og eftersyn efter de lokale regler for trykbeholdere.
  • Montér et automatisk afløb på en våd beholder. Kondensatet er normalt olieholdigt vand og skal bortskaffes korrekt.
  • Hold enhederne konsistente: FAD i m³/min, l/s eller cfm, og tryk i bar(g) eller bar(a). Enhedsomregneren til teknik og vejledningen i at omregne tekniske enheder uden fejl hjælper med at undgå fejltrin.
  • Når du kender volumenet, omsætter beregneren til tankstørrelse det til diameter og højde for en lodret beholder.

Dimensionér beholderen efter det værste af de to tilfælde, cyklusser eller spids, rund op til en standardstørrelse, og bekræft det endelige valg mod kompressorproducentens anbefalinger.

#air compressor#compressed air#pressure vessel#receiver sizing#air receiver

Læs videre