Kileremstræk: remskiveudveksling, remlængde og akseafstand
Sådan dimensionerer du et kileremstræk: drevet remskive ud fra udvekslingen, remhastighed, remlængde og akseafstand, omslutningsvinkel og antal remme, med et gennemregnet eksempel.
Et kileremstræk ligner den enkleste del af en maskine: to remskiver, nogle få remme, en motor på glideskinner. Alligevel dukker de samme fejl op igen og igen på pladsen og i tilbud. Den drevne aksel kører med forkert omdrejningstal, fordi remskiveudvekslingen blev regnet ud fra de udvendige diametre, den bestilte rem er en størrelse for kort, eller trækket glider, fordi den lille remskive har for lidt rem lagt omkring sig. Det hele kan kontrolleres på én side med en håndfuld formler, og denne vejledning gennemgår dem med et gennemregnet eksempel.
De formler, du skal bruge
Alle beregninger nedenfor bruger hver remskives referencediameter (datumdiameter), ikke dens udvendige diameter. Referencelinjen er der, hvor remmen faktisk bærer sin belastning, omtrent ved remmens neutrale lag inde i rillen. Remkataloger angiver netop derfor remskiver efter deres referencediameter.
Udveksling
- Udveksling i = D ÷ d = n₁ ÷ n₂, hvor d er den lille (drivende) remskive, D den store (drevne) remskive, n₁ motorens omdrejningstal og n₂ det drevne omdrejningstal, begge i o/min.
- Drevet omdrejningstal n₂ = n₁ × d ÷ D.
- Nødvendig remskive for et ønsket omdrejningstal D = d × n₁ ÷ n₂.
- Remme kryber en smule, når de strækkes og aflastes omkring hver remskive, typisk ca. 1–2% i et korrekt strammet træk, så det reelle drevne omdrejningstal er lidt under det beregnede.
Remhastighed
- Remhastighed v (m/s) = π × d (mm) × n₁ (o/min) ÷ 60 000.
- Hver remprofil har en maksimal hastighed fastsat af producenten, fordi centrifugalkraften løfter remmen ud af rillen, og remskiverne selv har en sikker periferihastighed. Meget lave remhastigheder er også et advarselstegn: ved samme effekt betyder halv hastighed dobbelt remtræk.
Remlængde og akseafstand
- Referencelængde for en åben rem L = 2C + π(D + d) ÷ 2 + (D − d)² ÷ (4C), med C som akseafstanden og alt i mm.
- Akseafstand for en valgt rem: beregn først b = 2L − π(D + d), derefter C = [b + √(b² − 8(D − d)²)] ÷ 8.
- Et almindeligt udgangsinterval for et nyt træk er 0,7(D + d) ≤ C ≤ 2(D + d). Kortere akseafstande reducerer omslutningen på den lille remskive; meget længere får remmen til at piske.
Omslutningsvinkel, moment og remtræk
- Omslutningsvinkel på den lille remskive θ = 180° − 2 × asin[(D − d) ÷ (2C)]. En hurtig tilnærmelse er θ ≈ 180° − 57,3 × (D − d) ÷ C.
- Akselmoment T (N·m) = 9 550 × P (kW) ÷ n (o/min).
- Effektivt remtræk Fe (N) = 1 000 × P (kW) ÷ v (m/s). Det er forskellen mellem trækket i den stramme og den slappe part, som faktisk flytter belastningen.
Et gennemregnet eksempel
En 7,5 kW, 4-polet motor, der kører med 1 450 o/min, skal trække en ventilator ved ca. 725 o/min. Motoren har en remskive med 125 mm referencediameter.
- Nødvendig udveksling: i = 1 450 ÷ 725 = 2.0, så ventilatorremskiven er D = 125 × 2,0 = 250 mm.
- Remhastighed: v = π × 125 × 1 450 ÷ 60 000 = 9,49 m/s, et godt stykke inden for det sædvanlige område for kileremme.
- Prøveakseafstand: intervallet er 0,7 × 375 = 263 mm til 2 × 375 = 750 mm, så tag C = 400 mm.
- Remlængde: L = 2 × 400 + π × 375 ÷ 2 + 125² ÷ (4 × 400) = 800 + 589,0 + 9,8 = 1 398,8 mm.
- Antag, at den nærmeste rem, din leverandør har på lager, har en referencelængde på 1 400 mm. Så er b = 2 × 1 400 − π × 375 = 1 621,9 mm, og C = [1 621,9 + √(1,621.9² − 8 × 125²)] ÷ 8 = [1 621,9 + 1 582,9] ÷ 8 = 400,6 mm. Motoren sidder 0,6 mm længere tilbage end prøvepositionen, et godt stykke inden for glideskinnernes vandring.
- Omslutningsvinkel: θ = 180° − 2 × asin(125 ÷ 801,2) = 180° − 2 × 9,0° = 162°. Det er en sund omslutning; under ca. 120° falder grebet mærkbart.
- Motormoment: T = 9 550 × 7,5 ÷ 1 450 = 49,4 N·m. På ventilatorakslen fordobles momentet med udvekslingen til 98,8 N·m før remtab.
- Effektivt remtræk: Fe = 1 000 × 7,5 ÷ 9,49 = 790 N, fordelt på remmene i sættet.
- Reelt ventilatoromdrejningstal: med 1,5% krybning drejer ventilatoren med ca. 725 × 0,985 = 714 o/min. Kræver ventilatorkurven de fulde 725 o/min, ville en remskive på 245 mm bringe det tilbage, hvis en sådan findes.
Hvor mange remme?
Antallet af remme følger af producentens effektangivelse, ikke af en formel, du kan udlede på papir. Metoden er den samme i alle kataloger:
- Gang motoreffekten med en driftsfaktor for den drevne maskine og dens driftstimer. En ventilator, der kører jævnt, kræver en lavere faktor end en knuser eller en stempelkompressor. Resultatet er den dimensionerende effekt.
- Aflæs den nominelle effekt pr. rem i tabellen for din remprofil, diameteren på den lille remskive og motorens omdrejningstal.
- Korrigér denne værdi for omslutningsvinklen og remlængden med katalogets korrektionsfaktorer.
- Antal remme = dimensionerende effekt ÷ korrigeret effekt pr. rem, altid rundet op.
Tag eksemplets træk, og antag en driftsfaktor på 1,2: den dimensionerende effekt er 7,5 × 1,2 = 9,0 kW. Hvis den korrigerede værdi, alene for at vise regnestykket, var 3,2 kW pr. rem, ville du skulle bruge 9,0 ÷ 3,2 = 2.8, altså tre remme. Brug tallene fra kataloget for den rem, du faktisk køber, fordi værdierne varierer mellem profiler og producenter.
Kontroller før bestilling
- Den lille remskive må ikke være for lille. Hver profil har en mindste anbefalet remskivediameter. Går man under den, bøjes remmen for hårdt, og levetiden forkortes, selv når effektangivelsen ser tilstrækkelig ud.
- Leje- og akselbelastning. Et strammet sæt remme trækker motor- og maskinakslerne mod hinanden med en kraft, der ligger et godt stykke over det effektive træk. Lange udkragninger på små motoraksler er en almindelig årsag til lejehavari.
- Enheder. Blandede data i hestekræfter, kW, tommer og millimeter er den sædvanlige kilde til en forkert udveksling. Omregn alt først.
- Matchede sæt. På træk med flere remme udskiftes alle remme samtidig, så de deler belastningen.
- Virkningsgrad. Et velholdt kileremstræk angives almindeligvis til en virkningsgrad på ca. 93–97%; et glidende, for slapt træk er langt dårligere og bliver varmt.
Beregnere, der hjælper
Til valg af motorstørrelse og gearkasseudveksling, før du konstruerer remtrinnet, kan du bruge beregneren til valg af motor og gearkasse. Til at skifte mellem kW og HP, N·m og lbf·ft eller o/min og rad/s klarer enhedsomregneren til teknik det i ét trin. Driver remtrækket en transportør, giver beregneren til kapacitet og effekt for båndtransportører den akseleffekt, du skal starte med, og vejledningen om båndtransportørers kapacitet og trækeffekt forklarer tallene bag den.
Opsummering
Regn ud fra referencediametre, dimensionér den drevne remskive ud fra udvekslingen, kontrollér remhastigheden, beregn remlængden ud fra en prøveakseafstand, og genberegn derefter akseafstanden for den rem, du faktisk kan købe. Bekræft omslutningsvinklen, og slut af med katalogets effektangivelse for at fastlægge antallet af remme. Gøres det i den rækkefølge, kører et kileremstræk med det omdrejningstal, du planlagde, og remmene holder.