Gå til indhold
Guides

Metersystemets og SI's oprindelse

Hvordan en fransk idé fra revolutionstiden blev ingeniørfagets fælles sprog: den første meter, meterkonventionen, SI's fødsel og hvorfor blandede enheder stadig skaber problemer.

By Site AdministratorUpdated 3 min read

Næsten alle maskindatablade bruger i dag meter, kilogram, sekunder og deres slægtninge. Sådan har det ikke altid været. Før metersystemet varierede målene fra region til region og nogle gange fra by til by, og både handel, ingeniørarbejde og skatteopkrævning led under det. Historien om, hvordan ét decimalt system opstod, forklarer, hvorfor det i dag er ingeniørfagets fælles sprog.

Før metersystemet

I hele Europa og i mange andre dele af verden varierede enheder som fod, alen, pund og kornmål efter sted og fag. I Frankrig i det 18. århundrede fandtes et meget stort antal lokale enheder. Sydasien havde samme problem: en seer eller en maund kunne betyde forskellige vægte på forskellige markeder. Købmænd, bygmestre og skatteembedsmænd havde alle grund til at ønske én ensartet standard.

Frankrig og den første meter

I 1790'erne, under den franske revolution, blev Det Franske Videnskabsakademi bedt om at udforme et system baseret på naturen og på decimale multipla. Meteren blev i 1791 defineret som en timilliontedel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. To astronomer, Jean-Baptiste Delambre og Pierre Méchain, opmålte en del af denne meridian mellem Dunkerque og Barcelona fra 1792 for at fastlægge dens længde.

Masseenheden, kilogrammet, blev knyttet til massen af en kubikdecimeter vand, hvilket er én liter. I 1799 blev normaler af platin for meteren og kilogrammet deponeret i de franske arkiver.

Udbredelse og international aftale

Metersystemet bredte sig langsomt gennem det 19. århundrede, først i Frankrig og nabolandene og siden i mange andre lande, hjulpet af jernbaner, industri og handel. I 1875 underskrev sytten nationer meterkonventionen i Paris, som oprettede Det Internationale Bureau for Mål og Vægt. I 1889 godkendte den første generalkonference for mål og vægt internationale prototyper af meteren og kilogrammet, fremstillet af en platin-iridium-legering. Indien gik over til metriske mål og vægte i etaper fra slutningen af 1950'erne.

Fra metersystem til SI

I 1960 gav den 11. generalkonference formelt Det Internationale Enhedssystem navnet SI. Det har syv grundenheder: meter (længde), kilogram (masse), sekund (tid), ampere (elektrisk strøm), kelvin (temperatur), mol (stofmængde) og candela (lysstyrke). Enheder som newton, pascal, joule og watt er afledt af dem.

Definitionerne er siden gået fra fysiske genstande til naturkonstanter. Sekundet har været knyttet til en overgang i cæsiumatomet siden 1967. Meteren har været defineret ud fra lysets hastighed, 299792458 m/s, siden 1983. Siden 20. maj 2019 har kilogrammet været defineret ud fra Plancks konstant, så den gamle cylinder af platin-iridium er ikke længere definitionen.

Hvorfor det stadig betyder noget på fabriksgulvet

SI er kohærent: 1 pascal er 1 newton pr. kvadratmeter, 1 watt er 1 joule pr. sekund, og en effekt i kW ganget med timer giver kWh, med få ekstra omregningsfaktorer. Alligevel blandes systemerne stadig i praksis. Nogle værdier, der er værd at huske:

  • 1 bar = 100 kPa, og gamle manometre kan vise kg/cm².
  • 1 mekanisk hestekraft er ca. 745,7 W, mens en metrisk hestekraft er ca. 735,5 W.
  • En amerikansk gallon er 3,785 liter, og en britisk gallon er 4,546 liter.
  • Rørdimensioner angives stadig ofte i tommer, selv når alt andet er i millimeter.

Praktiske pointer

  • Skriv enheden ved siden af hvert tal i et tilbud, på en tegning eller i et datablad.
  • Omregn én gang, i starten, og hold dig til SI gennem hele beregningen.
  • Hold øje med hestekraft over for kW, amerikanske over for britiske gallon og bar over for kg/cm².
  • Bed leverandøren angive enhedsgrundlaget, når et tal er uklart.

Brug enhedsomregneren til at omregne mellem enheder og kontrollere et tal.

Læs videre