Gå til indhold
Guides

Dimensionering af damprør: hastighed og trykfald

Sådan dimensionerer du et damprør ud fra flow og tryk: omregn kg/h til volumen med damptabeller, vælg en hastighed, kontrollér trykfaldet og vælg en rørstørrelse.

By Site AdministratorUpdated 7 min read

En damphovedledning, der er for lille, hviner: høj hastighed, støj, erosion i bøjninger og et tryk i den fjerne ende, der er for lavt til processen. En hovedledning, der er for stor, koster mere at købe, mere at isolere og taber mere varme hver time, den er i drift. Det er ikke svært at ramme den rigtige størrelse, når man husker den ene ting, der adskiller damp fra vand: dimensionering af damprør styres af volumen, og volumenet af et kilogram damp ændrer sig meget med trykket. Denne vejledning viser de to kontroller, der bruges i praksis, hastighed og trykfald, med et komplet gennemregnet eksempel for en ledning på 2000 kg/h.

Diagram af en damphovedledning fra en dampkedel ved 7 bar g til en procesvarmer, med formlerne Q = ṁ × vg, d = √(4Q/πv) og Darcys trykfaldsligning

Hvorfor dampledninger dimensioneres efter volumen, ikke masse

Dampkedler og procesudstyr angives i kilogram damp pr. time, men et rør er kun interesseret i, hvor mange kubikmeter der passerer igennem det hvert sekund. Et kilogram mættet damp ved 7 bar g fylder ca. 0,24 m³; det samme kilogram ved 1 bar g fylder ca. 0,89 m³, næsten fire gange så meget. Samme masseflow kræver derfor et langt større rør ved lavt tryk end ved højt tryk. Det er grunden til, at damp normalt fordeles ved et højere tryk og reduceres tæt på forbrugsstedet.

Trin 1: omregn dampflowet til et volumenflow

Gang masseflowet med dampens specifikke volumen ved ledningstrykket:

Q = ṁ × vg

  • Q = volumenflow, m³/s
  • ṁ = masseflow, kg/s (kg/h ÷ 3600)
  • vg = specifikt volumen af mættet damp, m³/kg, fra damptabeller ved det absolutte tryk (overtryk + ca. 1 bar)

Typiske værdier for tør mættet damp (IAPWS-IF97):

  • 1 bar g (2 bar a): 120,2 °C, vg = 0,886 m³/kg
  • 3 bar g (4 bar a): 143,6 °C, vg = 0,462 m³/kg
  • 5 bar g (6 bar a): 158,8 °C, vg = 0,316 m³/kg
  • 7 bar g (8 bar a): 170,4 °C, vg = 0,240 m³/kg
  • 10 bar g (11 bar a): 184,1 °C, vg = 0,177 m³/kg

For overhedet damp tages det specifikke volumen ved den faktiske temperatur fra en tabel for overhedet damp; det er større end værdien for mættet damp. Vores beregner til damp og kedelydelse hjælper dig med at finde masseflowet ud fra din proces' varmebehov i første omgang.

Trin 2: vælg en hastighed, og beregn den indvendige diameter

Når volumenflowet er kendt, følger den nødvendige indvendige diameter af kontinuitetsligningen:

d = √(4 × Q / (π × v))

Vælg derefter den næste standardrørstørrelse, og genberegn den reelle hastighed med dens faktiske indvendige diameter: v = Q / A, hvor A = π × d² / 4.

Hvilken hastighed der skal dimensioneres efter

For mættet damp i hovedledninger og procesledninger anbefales almindeligvis dimensioneringshastigheder på ca. 25 til 40 m/s. Mættet damp fører altid nogle kondensatdråber med sig, og over dette område eroderer de bøjninger, ventiler og fittings og gør ledningen støjende. Brug den nedre ende for lange hovedledninger, ledninger med mange fittings eller våd damp; brug den øvre ende for korte, veldrænede strækninger. Overhedet damp er en tør gas og køres ofte hurtigere, men kontrollér din virksomheds eller leverandørs anvisninger for den præcise værdi.

Trin 3: kontrollér trykfaldet

Et rør kan have en fornuftig hastighed og alligevel tabe for meget tryk på en lang strækning. Friktionstabet findes med Darcy–Weisbach-ligningen:

Δp = f × (L / d) × ρ × v² / 2

  • f = Darcys friktionsfaktor (fra Moody-diagrammet eller Swamee–Jain-formlen; ca. 0,017–0,019 for damphovedledninger af almindeligt stål)
  • L = ækvivalent længde, m: det lige rør plus et tillæg for bøjninger, T-stykker og ventiler
  • ρ = dampens densitet = 1 / vg, kg/m³

Hvor stort et trykfald kan accepteres?

En almindelig tommelfingerregel er at holde det samlede fald langs en hovedledning under 10 % af forsyningstrykket eller 1 bar, alt efter hvad der er mindst, og at kontrollere trykfaldet på enhver ledning længere end ca. 50 m uanset hastigheden. Det, der reelt betyder noget, er det tryk, udstyret i enden kræver: er en varmeveksler dimensioneret til 6,5 bar g, skal hovedledningen levere mindst det ved fuld last. Samme friktionsmetode, som bruges til væsker i vores beregner til rørstørrelse og trykfald, virker for damp, så længe du bruger dampens densitet og viskositet.

Gennemregnet eksempel: 2000 kg/h mættet damp ved 7 bar g

En dampkedel leverer 2 000 kg/h tør mættet damp ved 7 bar g til en proces 120 m væk. Med bøjninger, ventiler og T-stykker regnes den ækvivalente længde til 150 m. Processen kræver mindst 6,3 bar g, så det tilladte fald er 0,7 bar (10 % af 7 bar, hvilket er mindre end 1 bar). Rør: kulstofstål Schedule 40, ruhed 0,045 mm.

Trin 1: volumenflow

  • ṁ = 2 000 / 3 600 = 0,556 kg/s
  • vg ved 8 bar a = 0,2403 m³/kg, så ρ = 4,16 kg/m³
  • Q = 0,556 × 0,2403 = 0,1335 m³/s

Trin 2: indvendig diameter for 25–40 m/s

  • Ved 25 m/s: d = √(4 × 0,1335 / (π × 25)) = 0,0825 m = 82,5 mm
  • Ved 40 m/s: d = 65,2 mm

Kandidaterne er DN65 (indvendig diameter 62,7 mm) og DN80 (77,9 mm):

  • DN65: A = 0,003086 m², v = 0,1335 / 0,003086 = 43,3 m/s, for hurtigt
  • DN80: A = 0,004769 m², v = 0,1335 / 0,004769 = 28,0 m/s, inden for området

Trin 3: trykfald i DN80

  • Dampens viskositet ved 170 °C ≈ 1,47 × 10⁻⁵ Pa·s, så Re = 4,16 × 28,0 × 0,0779 / 1,47 × 10⁻⁵ ≈ 619 000 (fuldt turbulent)
  • Swamee–Jain med ε/d = 0,045 / 77,9 giver f ≈ 0,0181
  • Dynamisk tryk ρv²/2 = 4,16 × 28.0² / 2 = 1 631 Pa
  • Pr. 100 m: Δp = 0,0181 × (100 / 0,0779) × 1 631 = 37 900 Pa = 0,38 bar
  • For 150 m: 0,38 × 1,5 = 0,57 bar, under de tilladte 0,7 bar

DN80 Schedule 40 består begge kontroller og er svaret. Strengt taget falder densiteten en smule, efterhånden som trykket falder langs ledningen, så det reelle tab er lidt højere end dette ettrinsoverslag; for fald under ca. 10 % af trykket er den simple beregning tilstrækkelig nøjagtig.

Søjlediagrammer for 2000 kg/h damp ved 7 bar g: hastighed 43,3, 28,0 og 16,3 m/s og trykfald 1,17, 0,38 og 0,09 bar pr. 100 m i DN65-, DN80- og DN100-rør Schedule 40

Hvad hvis hovedledningen var dobbelt så lang?

Behold samme flow, men gør den ækvivalente længde 300 m. DN80 ville nu tabe 0,38 × 3 = 1,14 bar, for meget for en proces, der kræver 6,3 bar g. Går man én størrelse op til DN100 (indvendig diameter 102,3 mm), falder hastigheden til 16,3 m/s og tabet til 0,094 bar pr. 100 m, eller 0,28 bar over 300 m. På lange hovedledninger er det trykfaldet, ikke hastigheden, der bestemmer størrelsen.

Krydskontrol i britiske enheder

2 000 kg/h er 4 409 lb/h, og 0,2403 m³/kg er 3,85 ft³/lb, så Q = 4 409 × 3,85 / 3 600 = 4,72 ft³/s. Et 3-tommers rør Schedule 40 har en indvendig diameter på 3,068 in og et areal på 0,0513 ft², hvilket giver v = 4,72 / 0,0513 = 92 ft/s (ca. 5 500 ft/min), hvilket er de samme 28,0 m/s. Blander du overtryk og absolut tryk eller bar og psi, er det det specifikke volumen, der bliver forkert; vores enhedsomregner til teknik er en hurtig måde at kontrollere hver omregning på.

Glem ikke opvarmningsbelastningen og kondensatet

Dimensioneringen sker ved det fulde driftsflow, men en kold hovedledning kondenserer også damp, mens den varmes op. Opvarmningskondensatet er omtrent stålmassen × dens specifikke varmekapacitet (ca. 0,49 kJ/kg·K) × temperaturstigningen divideret med fordampningsvarmen. For 100 m DN80 Schedule 40 (11,29 kg/m) opvarmet fra 20 °C til 170,4 °C: 1 129 × 0,49 × 150,4 / 2 047 ≈ 41 kg kondensat. Opvarmet over 20 minutter er det ca. 120 kg/h oven i procesbehovet, og kondensatafledere og drænpunkter skal kunne klare det. Når ledningen er varm, kondenserer den stadig damp med en hastighed bestemt af varmetabet, og derfor er god isolering vigtig; dimensionér den med vores beregner til isoleringstykkelse og varmetab.

Praktiske punkter, der hører til en korrekt dimensioneret hovedledning:

  • Giv hovedledningen fald i strømningsretningen (ofte ca. 1:100 til 1:250), og montér drænlommer med kondensatafledere ved lavpunkter og ca. for hver 30–50 m.
  • Tag grenforbindelser fra toppen af hovedledningen, så de trækker tør damp.
  • Dimensionér hovedledningen efter den fremtidige belastning, hvis en udvidelse er planlagt; et større rør senere koster langt mere end et større rør nu.
  • Kontrollér rørvæggens og flangernes trykklasse for dimensioneringstryk og -temperatur, ikke kun den indvendige diameter.

Typiske fejl

  • Dimensionering alene ud fra masseflow. En tabel med "kg/h pr. rørstørrelse" gælder kun ved det tryk, den er lavet til.
  • Overtryk bruges i damptabellerne. Damptabeller er i absolut tryk; læg ca. 1 bar til overtrykket.
  • Fittings ignoreres. Bøjninger, T-stykker og ventiler kan lægge 20–50 % til den lige længde på en typisk hovedledning i et anlæg.
  • Dampkedlens afgangsstørrelse kopieres. Kedlens hovedventil er dimensioneret til kedlen, ikke til din fordelingslængde eller det tryk, din proces kræver.
  • Lavtryksledninger glemmes. Efter en trykreduktionsventil stiger det specifikke volumen kraftigt, så røret nedstrøms er normalt større end røret opstrøms.

Opsummering

  • Omregn masseflowet til volumenflow: Q = ṁ × vg, med vg ved det absolutte ledningstryk.
  • Vælg en hastighed på ca. 25–40 m/s for mættet damp, og find den indvendige diameter: d = √(4Q / πv).
  • Kontrollér trykfaldet med Darcy–Weisbach over den ækvivalente længde; hold det inden for det tryk, dit udstyr kræver (ofte 10 % af forsyningstrykket eller 1 bar, alt efter hvad der er mindst).
  • På lange strækninger er det trykfaldet, der afgør; på korte strækninger er det hastigheden.
  • Tag højde for opvarmningskondensat, dræning og isolering.

Denne vejledning er beregnet til foreløbig dimensionering. Den endelige konstruktion af dampsystemet bør følge de normer og leverandørdata, der gælder for dit anlæg, og kontrolleres af en kvalificeret ingeniør.

#pressure drop#steam velocity#piping#steam main#steam pipe sizing#steam tables

Læs videre