Dampkedlens korte historie
Fra bryggerkedlen under Newcomens maskine til nutidens vandrørskedler: hvordan kedelkonstruktionen ændrede sig, hvorfor trykket steg, og hvorfor inspektion og regelsæt fulgte efter.
Enhver sukkerfabrik, ethvert parboilinganlæg til ris, hvert tekstilfarveri og hvert raffinaderi, der producerer damp i dag, bruger en maskine med mere end tre århundreders historie bag sig. Dampkedlen er ældre end jernbanen, ældre end elmotoren og ældre end de fleste af de standarder, der i dag regulerer den. Når man ved, hvordan den kom hertil, bliver valgene i et moderne kedeltilbud lettere at forstå.
Begyndelsen ved lavt tryk
De første praktisk anvendelige dampmaskiner dukkede op i England omkring begyndelsen af det 18. århundrede. Thomas Savery tog patent på en dampdrevet pumpe til dræning af miner i 1698, og Thomas Newcomen byggede sin atmosfæriske maskine i 1712. Newcomens kedel var ikke meget mere end en bryggerkedel: en nittet beholder af kobber eller jern over et kulfyr, som kun gav damp lidt over atmosfærisk tryk. Arbejdet blev ikke udført af damp, der skubbede, men af atmosfæren, der trykkede på et stempel, efter at dampen under det var kondenseret.
James Watt forbedrede maskinen med sin separate kondensator, patenteret i 1769, og hans partnerskab med Matthew Boulton fra 1775 udbredte dampmaskinen i miner og fabrikker. Watts kedler, kaldet vognkedler på grund af deres form, arbejdede stadig ved meget lavt tryk. Watt nærede mistillid til højtryksdamp og sagde det åbent, og i en periode holdt hans synspunkt de tryk tilbage, som kedlerne skulle bære.
Højt tryk og den indvendige fyrgang
Omkring 1800 byggede Richard Trevithick i Cornwall og Oliver Evans i USA maskiner, der brugte damp ved flere gange atmosfærisk tryk. Højere tryk betød en mindre maskine til samme effekt, hvilket gjorde damplokomotiver og dampskibe mulige. Det krævede også en stærkere kedel.
Trevithicks svar, i brug omkring 1812, var Cornish-kedlen: en lang cylindrisk kappe med et enkelt flammerør gennem vandet. Fordi ilden sad inde i vandrummet, blev hedefladen større, og kappen var en simpel cylinder, der godt kunne bære tryk. I 1844 tog William Fairbairn patent på Lancashire-kedlen, som havde to flammerør side om side. Lancashire-kedler tjente tekstilfabrikker og andre fabrikker i et århundrede, og nogle få findes stadig.
To andre ideer fra denne periode er stadig med os. Edward Green tog patent på en economiser i 1840'erne, en rørbank, der brugte røggassen til at forvarme fødevandet, og det er grunden til, at en moderne kedelberegner spørger om fødevandstemperaturen. Og den flerrørede røgrørskedel, som leder den varme gas gennem mange små rør i stedet for én stor røggaskanal, stod sin prøve på George Stephensons Rocket i 1829 og blev standarden for lokomotiver og senere for skibe, hvor den kendes som den skotske skibskedel.
Vandrørskedler og det stigende tryk
En røgrørskedel holder et stort vandvolumen under tryk inde i én kappe, hvilket begrænser, hvor højt trykket sikkert kan gå. Alternativet er at lægge vandet inde i rørene og ilden uden om dem. Rør med lille diameter kan bære langt højere tryk end en stor kappe, og den oplagrede energi fordeles på mange små dele i stedet for én stor.
George Babcock og Stephen Wilcox tog patent på en vandrørskedel i 1867, og konstruktioner af denne type voksede med elindustrien fra 1880'erne og frem. I det 20. århundrede leverede vandrørskedler med overhedere damp ved tryk og temperaturer, som ingen kappekedel kunne komme i nærheden af. I dag kører de største kraftværksenheder over vands kritiske punkt, ca. 221 bar, hvor der ikke længere er forskel på væske og damp. Industrianlæg bruger derimod for det meste kompakte røgrørskedler til tryk op til omkring 20 til 25 barg og vandrørskedler over det, eller hvor der kræves meget stor dampydelse.
Eksplosioner, inspektion og regelsæt
Det stigende tryk havde en pris. Kedeleksplosioner var almindelige i det 19. århundrede, på flodbåde, i fabrikker og i miner. Damperen Sultana eksploderede på Mississippi i 1865, og langt over tusind mennesker omkom, og i 1905 ødelagde en kedeleksplosion en skofabrik i Brockton, Massachusetts, og dræbte snesevis af arbejdere. Hver katastrofe skubbede ingeniører og regeringer i retning af inspektion og regler.
I Storbritannien blev Manchester Steam Users' Association dannet i 1854, med Fairbairn blandt stifterne, for at inspicere medlemmernes kedler og undersøge havarier. I USA startede Hartford Steam Boiler Inspection and Insurance Company i 1866, og American Society of Mechanical Engineers udgav sin første Boiler Code i midten af 1910'erne. Moderne regler for trykbærende udstyr i de fleste lande nedstammer fra dette arbejde: materialecertifikater, beregnet godstykkelse af kappen, sikkerhedsventiler, trykprøvning og periodisk inspektion udført af en autoriseret person.
Enheden kedelhestekraft stammer også fra denne periode. Den blev i 1870'erne defineret som fordampning af 34,5 pund vand i timen fra og ved 212 °F, hvilket svarer til ca. 33475 Btu i timen eller 9,81 kW. Udtrykket "fra og ved 100 °C" bruges stadig til at sammenligne kedler på lige fod, og det er grunden til, at en kedels nominelle ydelse ofte er større end den damp, den leverer fra koldt fødevand ved driftstryk.
Hvad historien betyder for en køber i dag
- Røgrør eller vandrør er stadig det første spørgsmål. Røgrørskedler er enklere, billigere at vedligeholde og tåler lastsvingninger; vandrørskedler klarer højere tryk og ydelse.
- Tryk koster penge. Specificér det tryk, processen har brug for på forbrugsstedet, plus ledningstab, ikke et rundt tal, der lyder sikkert.
- Fødevandstemperatur og kondensatretur har afgjort brændselsregningen siden Greens economiser. Returnér så meget kondensat, som du kan.
- Inspektion er ikke valgfri. Kedelregler findes på grund af virkelige ulykker. Følg dine lokale regler og producentens manual for prøvning, sikkerhedsventiler og oplæring af operatører.
- Sammenlign på samme grundlag. Spørg, om en ydelse er angivet "fra og ved 100 °C" eller ved de faktiske driftsforhold.
Prøv beregneren til damp- og kedelydelse på MachineryCalc for at omsætte et dampbehov til kedelydelse, hestekraft, ækvivalent fordampning og brændselsforbrug.